Sådan er rapporten blevet til›
Jeres elever har givet en masse meget værdifulde svar i det spørgeskema, som I har ladet dem svare på, og med denne rapport har jeg forsøgt at gøre de svar og holdninger så tilgængelige som muligt.
Jeg har udviklet en analyse-ramme til at kigge på disse data, hvor jeg meget nøje har defineret, hvordan jeg tolker data og hvilken forskning, jeg læner mig op ad. Derefter har jeg fået hjælp af en AI (Claude) til at skrive formuleringerne i rapporten, styret af mit framework og min tone, og derefter er alt gennemgået og redigeret af mig. Alle tal er beregnet direkte fra elevernes besvarelser og efterprøvet mod rådata.
Jeg har gjort det på denne måde, for at så mange som muligt kan få glæde af de mange værdifulde data i spørgeskemaerne, og rapporten er tænkt som et oplæg til samtale, ikke en facitliste. Den viser sammenhænge, ikke årsager, og den er et billede af, hvad eleverne selv fortæller.
Selv om jeg er grundig og har kigget slutproduktet igennem, kan det være at der er sket en fejl. Derfor opfordrer jeg til at kigge efter i de rå data, før I tager store beslutninger på baggrund af spørgeskemaet.
Rapporten bygger på skemaets version v2.0 (september 2026). Skemaet er lagt om undervejs, så tallene her kan ikke sammenlignes direkte med rapporter fra tidligere versioner.
God læselyst!
Har du feedback på rapporten eller har du fundet fejl? Skriv til mig (info@sorenhebsgaard.dk).
Linserne deler alle grafer op efter de valgte grupper, og der kan vælges op til to linser samtidig, fx Køn og Årgang. Med knapperne under linserne kan enkelte grupper vises eller skjules. Kombinationer med under 30 svar vises ikke – tallene ville være for usikre til at bygge noget på. «Andet» (køn) indgår i «Alle elever», men vises ikke som egen gruppe. Årgangene er forskellige i størrelse (38–85 elever), så forskelle mellem dem skal læses varsomt. Alle elever på EUD/EUX går på 1. år, så linserne «Årgang» og «HTX / EUD / EUX» hænger sammen: en forskel mellem 1. år og de andre årgange kan lige så godt være en forskel mellem uddannelserne, og omvendt. Linserne viser sammenhænge, ikke årsager.
- Uden for skolen fylder det praktiske. At bruge AI som en hurtigere måde at søge på genkender 65%, og hjælp til hverdagsting som indkøb og planlægning følger efter.
- 26% bruger slet ikke AI uden for skolen – omkring hver fjerde.
- Forbeholdene handler om eleverne selv. 49% har sat kryds ved «Jeg er bange for at blive doven eller dum af det», og det gælder væsentligt flere piger end drenge.
- Hvor meget af det, eleverne bruger AI til, kender I til som skole?
Hvad AI bliver brugt til uden for skolen›
Hvad AI bliver brugt til uden for skolen
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Hvad bruger du jævnligt AI til uden for skolen? (Vælg alle der passer)»
Det praktiske fylder. At søge efter ting ligger højest (65%), og hjælp til hverdagsting som indkøb og planlægning følger efter. De kreative former og det at hyggesnakke med AI ligger lavere, og omkring hver fjerde bruger slet ikke AI uden for skolen. Skift linsen til «Køn» ovenfor: at eksperimentere med, hvad AI kan, genkendes væsentligt oftere blandt drengene end blandt pigerne. Skift til «Årgang»: på 3. år er der færre, der slet ikke bruger AI uden for skolen, og flere, der bruger det til praktiske ting.
Sp.17. Flere svar muligt: hvert tal er andelen af elever, som har sat kryds ved netop dét udsagn. Base = de elever, der besvarede spørgsmålet, n=164.
Elevernes forbehold over for AI›
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Sæt kryds i alle ting, som du er enig i»
Bekymringen handler om, hvad AI gør ved eleven selv. 49% har sat kryds ved «Jeg er bange for at blive doven eller dum af det», og 43% ved bekymringen for miljø og klima. Godt hver tredje synes, AI er skræmmende, og omkring hver fjerde genkender at miste forbindelsen til det, man laver. Færrest har sat kryds ved ikke at ville støtte firmaerne bag AI. 23% har sat kryds ved «Ikke noget af ovenstående» og har altså ingen af de nævnte forbehold.
Sp.18. Flere svar muligt. Base = de elever, der besvarede spørgsmålet, n=164. «Ikke noget af ovenstående» er taget med, fordi alle de øvrige udsagn beskriver forbehold.
- Den hyppigste grund til at bruge AI er faglig: 68% peger på, at AI forklarer stoffet, så de forstår det bedre.
- 26% bruger AI til skolearbejde for det meste eller nærmest hele tiden.
- 15% lader AI løse det meste af en skoleopgave hver uge eller oftere, mens 48% svarer «Aldrig».
- 45% har sat kryds ved, at der er mange, som får gode karakterer for opgaver, hvor AI har lavet det meste. Det er et udsagn om, hvad eleverne ser omkring sig.
- Hvad ville I gerne have, at eleverne brugte AI til, og ved de det?
Hvor meget AI erstatter elevens eget arbejde›
For hver elev, der bruger AI til skolearbejde, har vi beregnet en score: hvor meget lader eleven AI erstatte sit eget arbejde? Scoren tæller kun de brug, hvor AI laver et stykke af det faglige arbejde – første udkast, opsummering i stedet for læsning, analyse og fortolkning – sammen med, hvor tit AI løser det meste af en opgave. De 24 elever (13%), der ikke bruger AI til skolearbejde, kan ikke scores og tælles ikke som nul – de indgår derfor ikke her.
Sådan er beregningen lavet
«Ideer til opgaver», «Feedback på noget, jeg har skrevet» og «Overblik og struktur» giver ikke point i nogen retning, selv om mange elever krydser netop dem. De hentes af elever i begge ender af skalaen – i denne undersøgelse beder de elever, der oftest lader AI løse det meste, også oftere om feedback. Scoren siger derfor ikke, om AI støtter eleven, kun hvor meget den erstatter.
Sådan hænger scoren sammen med andre svar
Andel, der er enige i «Det føles helt meningsløst at bruge kræfter på lektier og afleveringer, når AI kan lave dem»:
Andel, der er enige i «AI kommer tit til at hjælpe for meget, uden at det var meningen»:
Blandt eleverne, hvor AI erstatter en del af arbejdet, angiver 26%, at det føles meningsløst at bruge kræfter på lektier, når AI kan lave dem – mod 4% blandt eleverne, hvor AI ikke erstatter noget. Halvdelen i det første bånd angiver også, at AI tit kommer til at hjælpe for meget, uden at det var meningen. Elever på 3. år ligger her i undersøgelsen oftere i båndet «AI erstatter en del af arbejdet» end elever på 1. og 2. år. Kønsforskellen er lille.
Score 1 bygger på Sp.7 og Sp.9; udsagnene er fra Sp.10. Scorbar base n=154 af 178. Båndene er sat efter fordelingen i dette datasæt. Linsevalget øverst påvirker ikke disse grafer.
Hvor meget AI fylder i skolearbejdet›
Hvor ofte AI er med i skolearbejdet
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Hvor ofte bruger du AI til skolearbejde, altså forberedelse, afleveringer og i undervisningen? (Her spørges KUN om du bruger AI. Her spørges IKKE om du bruger AI på måder, som din lærer ikke vil have)»
26% bruger AI til skolearbejde for det meste eller nærmest hele tiden, mens 9% svarer «Aldrig». Resten ligger imellem: fire ud af ti svarer «En gang imellem», og knap hver fjerde svarer «Sjældent». Spørgsmålet dækker både forberedelse, afleveringer og undervisningen, og det spørger kun til, OM eleven bruger AI – ikke om brugen er tilladt. Skift linsen til «Årgang»: brugen stiger tydeligt fra 1. til 3. år, hvor næsten halvdelen svarer «For det meste» eller «Nærmest hele tiden». Skift til «HTX / EUD / EUX»: eleverne på EUD/EUX ligger lavere end HTX-eleverne – men de går alle på 1. år, så de to linser kan ikke læses uafhængigt af hinanden.
Sp.6. Enkeltvalg, n=176. «Ved ikke» står sidst. Spørgsmålet slår forberedelse, afleveringer og undervisning sammen; i tidligere udgaver af skemaet blev de tre målt hver for sig.
Hvad AI bliver brugt til i skolen, og hvorfor›
Hvad AI bliver brugt til
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Hvad bruger du jævnligt AI til, når du laver skolearbejde? (Vælg alle der passer)»
Væsentligt flere genkender de udsagn, der ligger omkring selve arbejdet med opgaven, end de øvrige: feedback på noget eleven selv har skrevet, ideer til opgaver, og overblik og struktur. Derefter kommer udsagn af en anden slags. 25% bruger AI til at opsummere tekster i stedet for at læse dem, og 13% lader den skrive første udkast til tekster. Skift linsen til «Årgang»: på 3. år er der væsentligt flere, der lader AI opsummere tekster og skrive første udkast, end på 1. og 2. år – og kun få på 3. år svarer, at de slet ikke bruger AI til skolearbejde. Skift til «Køn»: at få AI til at analysere og fortolke genkendes oftere blandt drengene, feedback på egen tekst oftere blandt pigerne.
Sp.7. Flere svar muligt. Base = de elever, der besvarede spørgsmålet, n=170.
Elevernes grunde til at bruge AI
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Hvorfor bruger du AI til skolearbejde? (Vælg dem, som er væsentlige grunde for dig)»
Den hyppigste grund er faglig. 68% peger på, at AI forklarer stoffet, så de forstår det bedre. Derefter kommer «Det sparer tid og kræfter», som godt hver tredje peger på, og to grunde, der handler om rummet i klassen: at det er nemmere end at spørge læreren, og at man ikke vil sige noget forkert i timen. Ønsket om bedre karakterer ligger klart lavere end den faglige grund – færre end hver tiende peger på det.
Sp.8. Spørgsmålet måler direkte «hvorfor», og udsagnene kan derfor læses som grunde. Flere svar muligt. Base = de elever, der besvarede spørgsmålet, n=165. De to spørgsmål har hver sin base og vises hver for sig.
- Hvad skal der til, for at det bliver lige så nemt at spørge læreren som at spørge AI?
Hvor tit AI løser det meste af en opgave›
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Hvor ofte lader du AI løse det meste af en skoleopgave for dig?»
34% svarer «En gang imellem», og 48% svarer «Aldrig». Tilsammen svarer 15%, at det sker hver uge eller oftere. Det er et mindretal, men et mindretal der fylder, fordi det handler om opgaver, der bliver afleveret og vurderet – og det er omkring hver syvende elev.
Sp.9. Enkeltvalg, n=171. «Ved ikke» står sidst.
Hvad eleverne gør med de svar, de får›
Score 2 · Tjekker eleverne, hvad AI siger?
Ud fra de fire svar nedenfor har hver elev fået en score for sine tjek-vaner: at læse svaret igennem efter fejl og at tjekke oplysninger et andet sted tæller op, mens det at bruge svaret, som det er, og at aflevere noget, man ikke helt har forstået, tæller ned.
Sådan er beregningen lavet
Score 2 bygger på Sp.16 (frekvensskala). Scorbar base n=154 af 178: de 24 elever, der har krydset «Jeg bruger ikke AI til skolearbejde», er ikke scoret – samme base som score 1. Båndene er sat efter fordelingen i dette datasæt (1 og derunder · 2 til 3 · over 3). Linsevalget øverst påvirker ikke score-grafikken.
De fire svar bag scoren
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Jeg læser svaret igennem for at se, om der er noget, der ikke passer · Jeg tjekker efter et andet sted, om oplysningerne er rigtige · Jeg bruger svaret, som det er · Jeg afleverer noget fra AI, jeg ikke helt har forstået»
74% læser for det meste svaret igennem for at se, om der er noget, der ikke passer, og 44% tjekker for det meste efter et andet sted. I den anden ende bruger omkring hver fjerde en gang imellem svaret, som det er, og færre end hver tiende afleverer en gang imellem noget, de ikke helt har forstået; kun få gør nogen af delene for det meste. Skift linsen til «Årgang»: på 3. år læser ni ud af ti svaret igennem for det meste. Skift til «HTX / EUD / EUX»: eleverne på EUD/EUX bruger oftere svaret, som det er, og svarer oftere «Ved ikke».
Sp.16. 4 enkeltvalg med samme svarskala, n=166. «For det meste» i teksten er svarkategorien af samme navn.
Karakterer, snyd og faglig værdi›
Elevernes udsagn om AI, karakterer og snyd
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Sæt kryds, hvis du er enig»
45% har sat kryds ved, at der er mange, som får gode karakterer for opgaver, hvor AI har lavet det meste. Det er et udsagn om, hvad eleverne oplever omkring sig, ikke om deres egen praksis. 56% har sat kryds ved, at de holder igen med at bruge AI, fordi de er bange for at blive anklaget for snyd. Skift linsen til «Køn»: det gælder væsentligt flere piger end drenge. Knap hver tredje har sat kryds ved, at AI tit kommer til at hjælpe for meget, uden at det var meningen. At det føles meningsløst at bruge kræfter på lektier, når AI kan lave dem, genkendes af omkring hver syvende.
Sp.10. Flere svar muligt. Base = de elever, der besvarede spørgsmålet, n=170. Udsagnene er gengivet i skemaets ordlyd.
Hvad AI gør ved elevernes faglige niveau
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Sæt kryds i det som passer med dig: Min brug af AI gør mig ...»
39% angiver, at deres brug af AI gør dem fagligt stærkere, og 8% at den gør dem fagligt svagere. 38% svarer «Hverken eller». Skift linsen til «Køn»: næsten halvdelen af drengene svarer, at AI gør dem fagligt stærkere, mod hver fjerde pige – pigerne lander oftere på «Hverken eller». Fritekst-svarene rummer begge sider: elever, der oplever at forstå mere, og elever, der oplever at tænke mindre selv.
Sp.11. Enkeltvalg, n=171. «Ved ikke» står sidst. Skalaen går fra «Min brug af AI gør mig meget fagligt stærkere» til «… meget fagligt svagere». De to spørgsmål har hver sin base og vises derfor hver for sig.
- Ved eleverne, hvad der sker, hvis de er i tvivl om, om de har brugt AI for meget i en opgave?
- 36% oplever, at lærerne viser, hvordan man bruger AI fornuftigt, en gang imellem eller som noget almindeligt. 62% oplever, at det sker sjældent eller aldrig.
- 16% oplever, at lærerne laver opgaver, der er svære at løse med AI – og knap fire ud af ti svarer «Ved ikke» til det spørgsmål.
- 43% svarer «Ved ikke» til, om lærerne har styr på, hvor meget eleverne bruger AI til at løse skoleopgaver.
- 67% er enige eller meget enige i, at skolen og lærerne har gjort det tydeligt, hvad man må bruge AI til.
- 77% svarer, at de ikke har fået adgang til en AI, der er lavet til at lære med.
- Hvor møder eleverne i praksis nogen, der viser dem, hvordan man bruger AI fornuftigt?
Hvad eleverne oplever, at lærerne gør›
3 ting, lærerne kan gøre
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Lærerne bruger selv AI i undervisningen · Lærerne viser, hvordan man bruger AI fornuftigt · Lærerne giver opgaver, der er svære at løse med AI»
36% oplever, at lærerne viser, hvordan man bruger AI fornuftigt, mens 62% oplever, at det sker sjældent eller aldrig. Langt flere – to ud af tre – oplever, at lærerne selv bruger AI i undervisningen en gang imellem eller som noget almindeligt. Opgaver, der er svære at løse med AI, opleves af 16%, og her svarer knap fire ud af ti «Ved ikke». Skift linsen til «Køn»: pigerne oplever oftere end drengene, at lærerne viser fornuftig AI-brug. Skift til «Årgang»: på 1. år svarer fire ud af ti, at det aldrig sker.
Sp.13. 3 enkeltvalg med samme svarskala, n=170. «Ved ikke» står sidst i hver søjle. Tallene i teksten dækker svarene «Det sker en gang imellem» og «Det er almindeligt».
Om rammerne er tydelige
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Hvor enig er du i: „Skolen og lærerne har gjort det tydeligt for mig, hvad jeg må bruge AI til, og hvad jeg ikke må bruge det til“?»
67% er enige eller meget enige i, at rammerne er tydelige, og 9% er uenige. Rammerne ser altså ud til at være nået ud til to ud af tre, mens hver femte svarer «Hverken eller». Skift linsen til «Årgang»: på 3. år svarer hver tredje «Hverken eller», og enigheden er højest på 2. år. Det er en tendens, ikke et præcist tal.
Sp.12. Enkeltvalg, n=170. «Ved ikke» står sidst.
Om lærerne har styr på, hvor meget AI fylder
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Har lærerne styr på, hvor meget eleverne bruger AI til at løse skoleopgaver?»
Godt fire ud af ti svarer «Ved ikke». Blandt dem, der tager stilling, mener 20%, at lærerne har ok styr på det, og 25%, at lærerne tror, det er mindre, end det er. Skift linsen til «Køn»: pigerne svarer oftere end drengene, at lærerne undervurderer brugen, mens drengene oftere svarer «Ved ikke». Skift til «HTX / EUD / EUX»: eleverne på EUD/EUX svarer oftere, at lærerne tror, det er mere, end det er.
Sp.14. Enkeltvalg, n=168. «Ved ikke» står sidst. Spørgsmålene i kortet har hver sin base og vises derfor hver for sig.
- Kan vi i lærerkollegiet blive enige om nogle få fælles måder at vise fornuftig AI-brug på, som eleverne møder på tværs af fag?
Om skolen har en AI, der er lavet til at lære med›
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Nogle skoler giver eleverne adgang til en AI, der er lavet til at hjælpe med at lære (fx Miira eller SkoleGPT). Hvad passer på dig?»
77% svarer, at de ikke har fået sådan en, og 13% ved det ikke. Den gruppe, der svarer, at skolen har en, deler sig mellem at bruge den og at bruge en almindelig chatbot i stedet.
Sp.15. Enkeltvalg, n=170. «Det ved jeg ikke» står sidst.
- 22% har prøvet at bruge AI som terapeut eller coach, og 11% har talt med AI, fordi de ikke havde andre at tale med.
- 20% har delt ting med AI, som de ikke ville sige til et menneske.
- De romantiske og erotiske samtaler ligger lavt (2%), mens 13% har fået AI til at skrive en besked til en date eller kæreste.
- Er det her noget, eleverne overhovedet regner med, at de voksne på skolen ved noget om?
AI som samtalepartner, og AI i forholdet til andre›
AI som samtalepartner
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Talt med AI, som om det var en ven? · Talt med AI, fordi du ikke havde andre at tale med? · Brugt AI som terapeut eller coach? · Delt ting med AI, du ikke ville sige til et menneske?»
Terapeut- og coach-rollen genkendes af 22%, og derefter kommer det at dele ting med AI, man ikke ville sige til et menneske (20%). Omkring hver syvende har talt med AI, som om det var en ven, og hver niende har talt med AI, fordi de ikke havde andre at tale med – ingen svarer, at de gør det tit. Kønsforskellen er lille her i undersøgelsen. Skift linsen til «Årgang»: på 3. år har hver tredje prøvet AI som terapeut eller coach, på 2. år færre end hver tiende. 2. år er en lille årgang, så det er en tendens.
AI, kærester og dates
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Haft romantiske eller erotiske samtaler med AI? · Fået AI til at skrive en besked til en date eller kæreste?»
De to udsagn ligger langt fra hinanden. At have romantiske eller erotiske samtaler med AI genkendes af 2%. At få AI til at skrive en besked til en date eller kæreste genkendes af 13%. Skift linsen til «Køn»: det sidste gælder hver femte pige mod færre end hver tiende dreng.
Sp.19. 6 enkeltvalg med samme svarskala, n=167. De vises i to grupper, fordi de måler forskellige ting. «Prøvet det» i teksten dækker svarene «Har prøvet det» og «Det gør jeg tit». «Ved ikke» står sidst i hver søjle.